Planlægning og udførelse - tanker og handling.

Det berømte Art Deco-distrikt langs Ocean Drive ved South Beach har en stemning, der er chik og bohemeagtig på samme tid. Overfor ligger den palmefyldte strand med masser af vandsport. Det er en særlig oplevelse at sidde på en udeservering i solnedgangen og betragte folkelivet med rulleskøjteløbere, gadeartister og andre, der godt kan lide at blive set. Du skal ikke være bange for, at du ikke når at shoppe, da de fleste butikker har åbent til sent på aftenen. Det er ingen overdrivelse at kalde Miami Beach for et shoppingparadis. Her er et nærmest uendeligt udbud af mærkevaretøj, sko, accessories og designerting. Bekvemt nok ligger de bedste shoppingområder i gåafstand fra stranden og hotellerne. Når byen lidt senere på aftenen bliver til et neonhav, kan du tage pulsen på nattelivet. Her findes alt fra trendy barer til eksklusive natklubber, hvor du kan se efter berømtheder.